Skip to content

Optagelse på valglisten

12.02.2019  06:05

Vi skal stemme i Danmark i år. Er du udlandsdansker, så tjek om du kan optages på valglisten.

For at kunne stemme til valg i Danmark skal man være optaget på folketingsvalglisten. Denne er en fortegnelse over personer, der er stemmeberettiget ved et valg i Danmark. Opholder du dig i udlandet, kan du søge om optagelse på folketingsvalglisten. Det vil give dig ret til at deltage i folketingsvalg, folkeafstemninger og valg til Europa-Parlamentet, men ikke i kommunale og regionale valg.

Du kan læse mere om optagelse på folketingsvalglisten på:

https://valg.oim.dk/vaelgere/udlandsdanskeres-valgret/

Husk at søge i god tid!

For at kunne nå at stemme til et valg i Danmark skal din ansøgning være behandlet færdig senest 7 dage før valgdagen. Det vil tage kommunen eller Valgnævnet noget tid at behandle din ansøgning. Du bør derfor sende ansøgningen ind i god tid inden næste valg. Ambassaden anbefaler, at man søger digitalt.

Ansøg digitalt om optagelse på folketingsvalglisten på borger.dk:

https://www.borger.dk/samfund-og-rettigheder/Valgsystemet/Folketingsvalg-og-folkeafstemninger/Stemmeret-og-valgbarhed-til-folketingsvalg?NavigationTaxonomyId=7b46ab7f-199b-4262-aecf-6fc48a09ea6b

Ansøge pr. brev om optagelse på folketingsvalglisten på:

https://valg.oim.dk/vaelgere/udlandsdanskeres-valgret/

Benyt formularen i højre hjørne. Formularen skal udfyldes og sendes til folkeregisteret i seneste danske bopælskommune.

Brevstemning i udlandet

Hvis du opholder dig i udlandet og derfor er forhindret i at stemme i Danmark på valgdagen, kan du i stedet brevstemme på enhver dansk ambassade eller konsulat i udlandet. Din stemme tælles dog kun med, hvis du er optaget på valglisten eller bliver optaget på valglisten inden for lovens frister.

Information om det europæiske parlamentsvalg

For mere information om, hvordan du brevstemmer til det europæiske parlamentsvalg, se her: http://sydkorea.um.dk/en/about-us/temp-news-list/newsdisplaypage/?newsID=D951BB33-BCB4-4C7F-A4DE-48DF3CCCF691.