Skip to content

Important information for Danes

Kære danske rejsende eller bosiddende i Sydkorea

Den 31. maj klokken 06:41 koreansk tid udsendtes ved en fejl en Critical Emergency Alert til alle mobiltelefoner i Seoul. Myndighederne sendte senere, klokken 7:03, en opfølgende besked om, at den tidligere besked var sendt ved en fejl. Disse beskeder var på vanligvis på koreansk.

Danskere i Sydkorea opfordres til at hente de sydkoreanske myndigheders gratis app til smartphones ”Emergency Ready App”. Den indeholder information på engelsk om, hvad man kan gøre i en nødsituation og kontaktoplysninger til politi, brandvæsen, ambulance, shelters mv. Den oversætter også de af myndighederne udsendte pushbeskeder.

Danskere opfordres samtidig til at downloade Udenrigsministeriets gratis app ”Rejseklar” og tilmelde sig Danskerlisten, så modtager man information direkte, hvis der opstår en krise eller lignende i Sydkorea under rejsen/opholdet.

Ambassaden er i tæt og løbende kontakt med såvel relevante koreanske myndigheder som vores internationale partnere. Vi følger situationen og udviklingerne på den koreanske halvø meget nøje.

Som et generelt råd opfordres alle til at holde sig orienteret via lokale medier og følge lokale myndigheders anbefalinger og anvisninger.

Såfremt I har spørgsmål, er I altid velkomne til at rette henvendelse til ambassaden på [email protected] eller (+82) 0263634800. Udenfor ambassadens åbningstid kan man kontakte Udenrigsministeriets globale vagtcenter på +4533921112.

 

De bedste hilsner

Ambassaden i Seoul